I de seneste år er der kommet flere og flere mennesker, der døjer med stress. Særligt unge er under pres i omstillingen til voksenverdens høje krav. Forventningerne fra omverden og til en selv fylder mere og mere hos ungdommen.
Skal man tro de seneste videnskabelige undersøgelser om unge og stress, står samfundet over for en udfordring af karat. Ifølge Vidensråd for forebyggelses gennemgang af forskellige danske forskningsrapporter føler omkring hver femte i aldersgruppen 10-24 sig ofte stresset. Samtidig viser gennemgangen, at de unges stressniveau stiger i takt med, at de bliver ældre.
Det betyder, at vi har en stor gruppering af mennesker, som vil opleve store mentale udfordringer nu og i fremtiden. Men er det anderledes end førhen? Er vi virkeligt mere stressede end tidligere eller er der bare større opmærksomhed på problemet?
Præstationsangst og konkurrence
Glansbilledet skal vedligeholdes og facaden skal ikke vise en enkelt revne. Vi skal fremstå perfekte for omverdenen i næsten alt, hvad vi foretager os. Vi skal være aktive, se godt ud på de sociale medier, vores arbejde skal være godt, vores karakterer skal være de bedste, vi skal gå i det rigtige tøj og vi skal være den bedste til vores sport. Listen kunne fortsætte i en uendelighed, men det ville være unødigt. Pointen er klar; unge har en pokkers masse ting at tage stilling til og leve op til, når de skal præstere.
Der er meget pres og mange forventninger, hvilket kan gøre det svært for den enkelte unge at undgå præstationsangst. Det viser forskningen også. Ifølge en undersøgelse foretaget af Psykiatrifonden er 41 procent af unge under uddannelse altid eller ofte kun tilfredse med præstationen, hvis de får 10 eller 12. Samtidig er over halvdelen i høj grad eller i nogen grad bekymret for at skuffe deres forældre, hvis de ikke har succes.
I de seneste år har der været en massiv medieopmærksomhed på karakterræset blandt elever på de danske gymnasier. Hvert år får vi de obligatoriske artikler om endnu en gymnasieelev, der sprænger karakterskalaen. Vi konkurrerer altså ikke kun lokalt, klassekammeraterne imellem, på de enkelte gymnasier og i de enkelte klasser, men også nationalt. Hvis vi vil ind på vores drømmeuddannelse, konkurrerer vi med vores klassekammerater og os selv, men også med “Andrea” og “Alfred” i den anden ende af landet.
Global konkurrence og mentale stressfaktorer
Selvom verden øjensynligt har samme størrelse, som den altid har haft, er den blevet mere åben for os. Internettets udvikling har skabt muligheder og situationer, som vi ikke kunne forestille os for bare 20 år siden. Vi tager i stigende grad ud og arbejder i udlandet, vores arbejdspladser får konkurrence fra andre lande, flere flytter til storbyerne eller udlandet for at uddanne sig, og vi konkurrerer om job i en international arena. Det har gjort dele af verden tilgængelig på en måde, der giver os nogle helt unikke muligheder. Men som samfund kan vi endnu ikke helt overskue konsekvenserne af dette. For der er konsekvenser.
I takt med, at verden bliver “større”, kommer der som nævnt også flere individer, som du skal konkurrere med for at nå de mål i livet, du gerne vil. Vi skal ikke længere kun være opmærksomme på “Andrea” og “Alfred”, men også på “Lee”, “Mohammed”, “Katarina” og “Jennifer”. Samtidig har vi fået væsentligt flere valgmuligheder end tidligere, hvilket selvfølgeligt er positivt, men også giver endnu en potentiel stressfaktor, der presser de unge på deres selvtillid, f.eks. når de står over for at skulle vælge karriere.
I sin bog, The Paradox of Choice - Why More Is Less, viser den amerikanske psykolog og forsker, Barry Schwartz, at jo flere valg du som forbruger har, når du er ude at handle, des sværere bliver beslutningsprocessen for dig.
“Autonomi og frihed til at vælge er centrale for vores trivsel, og muligheden for at vælge er central for vores frihed og autonomi. Selvom det moderne menneske har flere valgmuligheder end nogen gruppe før har haft, og antageligt mere frihed og autonomi, ser vi ikke ud til at drage psykisk nytte af det,” - Barry Schwartz, The Paradox of Choice - Why More Is Less
Det er altså nemt at miste motivationen og overblikket, og det samme aspekt kan overføres til de unges situation, når de stiller sig selv det store spørgsmål; hvad skal jeg lave resten af mit liv?
Det kan være en stor nød at knække, når man står over for det valg og samtidig også skal tage højde for et vælg af andre faktorer, som interesse, evner, karrieredrømme, uddannelsesprestige, gruppepres, økonomi og fremtidsudsigter.
Unge eliteudøvere og stress
Ovenstående aspekter er gældende for den generelle befolkning, hvor eliteudøvere selvfølgelig også hører til. Sporten tilføjer bare endnu en arena, hvor de unge igen skal konkurrere ikke bare lokalt eller nationalt, men også globalt.
Samtidig er der rigtig mange, som har en drøm om at blive professionel sportsudøver, men det er dog kun fåtal, der kommer i nærheden af at nå dette mål. Ud af det fåtal, som opnår deres drøm, er det de færreste, som får opbygget den mentale styrke til at håndtere det notoriske mentale pres, der er i moderne professionel sport.
I de seneste år har udenlandske fodboldstjerner som Andrés Iniesta, Michael Carrick, Gianluigi Buffon og Danny Rose taget bladet fra munden og fortalt om den tabubelagte side ved professionel fodbold. Herhjemme har man kunne høre en lignende historie fra Sanne Troelsgaaard, når hun har beskrevet det, der foregår i det mentale hos hende som udlandsprofessionel, og hvordan hun fandt ud af at håndtere det ved at arbejde hårdt med mentaltræning.
De fleste mennesker døjer med større eller mindre mentale forhindringer, også de hyper-kompetitive mennesker, som faktisk har opnået vanvittigt meget. Om du hedder Nielsen, Iniesta, Troelsgaard eller Buffon, så vil du opleve situationer, hvor du risikerer at falde i den negative tankemølle, mens du er i kamp. Det er ikke noget, som man står alene med, men det rammer os alle.
Ensomhed, angst og mentalt stress hos unge
I teenage- og ungdomsårene foregår der en masse ting mentalt, og der er som nævnt et hav af ting, som man skal forholde sig til. Et problem for mange unge, der grubler med ting som angst, ensomhed og stress, er, at de ikke får italesat problemerne. Ifølge den førnævnte undersøgelse foretaget af Psykiatrifonden er der en stor del af unge, som ender med at gå alene med deres problemer. 28 procent af de adspurgte angav, at de sjældent eller aldrig talte med deres forældre om aspekter som nederlag og sorg, mens 24 procent end ikke deler det med deres venner. Det er alligevel en fjerdedel, som ikke får sat ord på deres problemer, og vælger ikke at håndtere disse problemer. I stedet går en stor del af dem alene med disse tanker, og det kan føre til ensomhed og angst.
Hele 35 procent af de unge deler sjældent eller aldrig angstsymptomer med andre, fordi de synes, at det ikke er nødvendigt, fordi det er for privat, fordi de ikke vil bekymre eller belaste andre, eller fordi det føles pinligt eller unormalt ikke at have det godt. Denne selvvalgte isolation er ikke produktiv og som nævnt tidligere rammer disse tanker en stor del af os. Men hvordan bliver man opmærksom på tegnene? Det dykker vi ned i nu.
Hvordan opdager man stress?
Det kan være svært at mærke, om man selv eller andre er stressede. Vi kan let komme til at slå det hen og bare sige, at vi er i en periode med meget travlhed. Går stressen ubemærket hen, vil den som nævnt øges kontinuerligt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på signalerne.
Det sværeste er at mærke sig selv og være bevidst om, hvad det er, der får dig til at handle uhensigtsmæssigt i pressede situationer. Når du er i kampens hede, er der oceaner af andre ting, som du skal holde styr på; din rolle, holdets strategi, medspillernes rolle, modspillerne, deres taktik etc. Det er de færreste, der er i så stor kontakt med deres følelser, at de kan se den negative indflydelse i momentet. Derfor er det vigtigt, at forældre og venner reagerer på det. Det er nemlig ikke nemt at se maleriet, når man selv står inden for dets ramme.
Men hvad gør man så, hvis man f.eks. som forældre til en ung eliteudøver er bange for, at ens barn er under et pres, som de ikke kan håndtere eller formår at italesætte? Det kigger vi på i det næste afsnit.
Symptomer på stress
I figuren nedenfor finder du en liste over en række forskellige symptomer på stress. Det bliver kun et større problem, hvis disse tendenser ikke bliver behandlet, da stress, som nævnt tidligere, har en tendens til at stige med årene. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på symptomerne og være i stand til at italesætte dem, uanset om det er dig selv, din ven, din partner eller dit barn, der udviser dem.
Søvnløshed, koncentrationsbesvær og hovedpine. Det er blot få af adskillige symptomer (se figuren ovenfor) på stress, som manifesterer sig på forskellige måder afhængigt af individet.
Situationerne, hvor disse symptomer får udløb, kan også være mange, men de kommer særligt til udtryk, når du er under pres. For eliteudøvere sker det oftest i kamp. Hvis du f.eks. som fodboldspiller pludselig er kommet ind i en periode, hvor du hurtigt mister besindelsen og foretager nogle, for dig, atypiske og aggressive aktioner under kampen, kan det være et tegn på stress. Det kan også vise sig uden for banen, f.eks. hvis dit barn ændrer adfærd, bliver mere opgivende og virker til at have mistet overskuddet.
Så ser du dit barn, din partner eller din ven udvise tegn på ændringer i deres adfærdsmønster, så tag snakken med dem. Selvom det ikke er løsningen på deres problemer, så kan det via samtale vise dem vejen mod den.
Illusionen om kontrol
Som mennesker har vi en ide om, at vi kan kontrollere tingene. Nogle ting kan vi da også kontrollere. Vi bestemmer selv hvilket tøj, vi tager på, hvilke bøger vi læser, hvad vi interesserer os for, hvor vi bor osv. Men det er primært ydre faktorer, hvor vi kan udøve vores indflydelse med disse kontrolmekanismer. Hvis der er noget, som vi ikke bryder os om, så finder vi en måde at undgå det på. Er vi trætte af den kolde vind, kan vi gå inden for i varmen. Er det for varmt, kan vi gå indenfor og tænde for aircondition. Vejret forsvinder selvfølgelig ikke, men vi finder måder at undgå den uønskede effekt.
Hvis du kunne tænke dig at teste dit eget behov for kontrol, så hent denne øvelse ved at klikke på linket Kontrol over tanker og følelser.
Følelser og tanker er bare ikke helt så nemme at flygte fra, for de følger med. Måske kan vi undertrykke problemerne, og dermed ikke være opmærksomme på dem, men de vil vise sig i vores adfærd. Vi kan ikke lukke noget, der foregår inde i os selv, ude. Så hvordan håndterer vi dem i første omgang? Vi italesætter dem.
Sæt ord på angsten
Der er en forestilling om, at det er naturligt for mennesker at være lykkelige. Problemet er bare, at livet ikke er ligeså venligt, som vi forestiller os. Som vi kan se på tallene fra de førnævnte undersøgelser angående stress, så er det ikke en ubetydelig gruppe af mennesker, der bliver ramt. Omkring en fjerdedel døjer med en form for stress, og det er nu engang ikke den eneste mentale forstyrrelse, som vi som mennesker risikerer at støde på. Mange af os går endda med dem uden at være bevidste om vores mentale tilstand.
Vi kan måske gemme vores problemer væk i noget tid, men uanset hvad vil de som en badebold, der er presset under vand og bliver sluppet løs, springe op i det fri igen. Og jo dybere du har presset problemet ned, des mere voldsomt bliver det, når det får vristet sig fri af dit greb.
Derfor er det enormt vigtigt, at du får sat ord på de følelser, der går igennem dig. Det er vigtigt at finde en, som du kan snakke med. En person, som du stoler på og er tryg ved. Dels fordi det giver en masse bare at italesætte problemerne, men din ven, far, mor, mentaltræner eller kæreste kan måske se tingene fra en lidt anden vinkel. De står nemlig ikke inde i dit kunstværk, din hjerne, og kan nemmere se, hvad der foregår. Samtidig er det også en mulighed for at spejle sig i et andet menneske, for du kan nemt føle dig alene, når du er stresset. Det er du bare ikke. Hvis du begynder at dele dine tanker, vil du meget hurtigt opdage, at der er en masse andre, som grubler med de samme tanker og følelser.
Dermed ikke sagt, at du skal fokusere 100% på følelserne i forsøget på at få bugt med stressen. Du skal derimod anerkende dem og vide, at de eksisterer. Du kan nemlig ikke undgå negative følelser og situationer – de kommer uanset om du vil det eller ej – men du kan influere, hvordan du handler på dem.