
""Sanne tæl til 10", men det var aldrig nok for mig. Jeg ved jeg er en person som lever struktureret, jeg er disciplineret, jeg elsker at træne, elsker at blive bedre og så er jeg temperamentsfuld, meget temperamentsfuld. Det har tjent mig godt igennem årene men det har også givet mig nogle hårde oplevelser. Jeg har lært at håndtere mit temperament, så det ikke er min svaghed men nu min styrke. derfor har jeg i et par år samarbejdet med Henrik om det mentale, som også støtter mig i at være den bedste udgave af mig."
Sanne Troelsgaard / FC Rosengård
OM MENTALTRÆNING
Som mentaltræner hjælper jeg dig med at lære hurtigere, forbedre dine mentale ressourcer og ikke mindst at præstere bedre og konstant under pres – både til træning, men især i kampsituationer.
HVAD ER MENTALTRÆNING?
Mentaltræning er den del af sportspsykologien, der koncentrerer sig om at hjælpe atleter med at nedbryde de mentale barrierer, der afholder dem fra at yde og performe på deres højeste niveau. Mange atleter fravælger desværre mentaltræning, da de ikke forstår, hvordan det kan hjælpe dem.
MENTALTRÆNING ER VIGTIG I SPORT
For at du som atlet kan få det meste ud af din sport, er det vigtigt, at du også forstår værdien af at forbedre den mentale del og at du træner den, som du også træner din fysik og teknik. De fleste atleter vil således have gavn af en mental træner, der kan bistå med praktiske øvelser og rådgive og coache for at opnå topresultater.
Mental træning fjerner mange af de barrierer, der afholder dig fra din ypperste præstation. Det kan være barrierer som:
-
Høje forventninger eller forventningspres
-
Perfektionisme
-
Frygten for at fejle
-
Mangel på følelsesmæssig kontrol
-
Mangel på tilstedeværelse i nuet
Som atlet kan du nedbryde disse barrierer gennem den mentale træning, der har som mål at forbedre din selvtillid, selvværd, fokus, tillid og mentale forberedelse.
Hos HH Mentality har vi stor erfaring i at arbejde med atleter i mange sportsgrene. Kontakt os her for flere oplysninger.