top of page

Motivation

Motivation handler om at blive bevæget til at gøre noget.

Essentielt er motivation, det der anses for at være drivkraften bag din adfærd, dine handlinger og din vedholdenhed. Der er mange forskellige teorier på motivation samt motivationsformer.


En af de mest kendte motivationsteorier er Maslows behovspyramid. Behovspyramiden er en motivationsteori, som beskriver, at der er fem kategorier af menneskelige behov, og disse dikterer en atlets adfærd. Det er en hierarkisk model, hvor menneskets behov om selvrealisering er i top. Men for at opnå selvrealisering, er der fire andre behov, som skal dækkes først. Disse behov er de fysiske behov, behov for sikkerhed, det sociale behov samt egobehovet/behovet for agtelse. Når du har dækket de fire første behov når du til et stadie af selvrealisering, hvor du endelig har kræfterne og muligheden til at opnå dine mål eller udnytte dine medfødte eller erhvervede evner til at opnå, hvad du har stræbt efter.


Motivation i idrætspsykologien


I idrætspsykologien taler man ofte om den sociale indlæringsteori, selvbestemmelsesteorien og målorienteringsteorien.


I denne teori mener man, at en høj grad af selvtillid på et bestemt område, uanset hvor realistisk det måtte være, medfører at du i større grad vil anstrenge dig og kæmpe hårdere for at udføre en bestemt opgave sammenlignet med, hvis du har en lav grad af selvtillid. Graden af selvtillid definerer desuden dine egne forventninger til, hvor godt du vil klare en opgave/handling. I forhold til idrætten, vil du grundet selvtilliden have en større motivation for at anstrenge dig i den disciplin man dyrker.


Der er fire faktorer, der kan have betydning for, hvor selvtilliden kommer fra - tidligere erfaringer, observation, sproglig overtalelse og oplevede følelser.



Tidligere erfaringer: Selvtilliden kommer af, hvor godt du tidligere har klaret dig på et bestemt område/opgave. Har du præsteret godt, vil din selvtillid typisk være høj.

Hvis du eksempelvis har oplevet nervøsitet, ubehag og besvær med at finde det rette spændingsniveau, men i denne situation, har formået at genvinde kontrollen – med mental styrke – så vil dine tidligere erfaringer bringe dig en følelse af selvtillid og en følelse af at du kan mestre opgaven.



Observation: Hvis en udøver, som du sammenligner dig selv med, løser en opgave, kan du overbevise dig selv om, at du også kan løse denne opgave, måske endda bedre.

Fænomenet ’monkey see, monkey do’ gælder også på en positiv motiverende måde, for dig som atlet. Det bedste sportseksempel er, at ingen løbere, atleter eller andre ’nogensinde’ havde slået den umulige løbetid: a 4 minut mile – altså at løbe 1,6 km. På under 4 minutter.

Mange havde igennem årene forsøgt at slå rekorden, men ingen kunne magte opgaven. Indtil Roger Bannister i 1954 slog den umulige rekord. Det interessante og vigtige skete først efterfølgende. Der gik nemlig ikke længe før først den ene, og dernæst en anden og så en tredje løb drømmemilen under 4 minutter. Det umulige blev muligt.

Du har helt sikkert som atlet stået i situationer og tænkt ”hvis han/hun kan, så kan jeg sgu også”.



Sproglig overtalelse: Positiv feedback fra andre, kan overbevise dig om, at du er i stand til at klare andre opgaver fremadrettet. Feedback kan være en motivationsfaktor i sig selv. Nogle gange har en atlet brug for at se og høre nogle male et billede til dem af, hvordan fremtiden kan se ud for dem. Som danskere er vi qua vores opvækst rigeligt ydmyge, og nogle gange skal vi bruge udefrakommende til at lade os drømme større.



Oplevede følelser: Hvis du er i stand til at håndtere eller kontrollere den mentale og psykiske eller fysiske reaktion, der opstår i forbindelse med en præstation, kan det påvirke selvtilliden i positiv retning. Det skyldes, at du simpelthen stoler mere på dig selv, uanset hvilke konkurrence følelser du oplever. De fleste atleter kan alle mestre at præstere til træning og uden følelserne af pres, nervøsitet og frygten for at fejle. Det er en noget sværere opgave at kunne top præstere med nervøsitet, pres og en hæmmende frygt for at fejle. Men, det er noget alle atleter skal lære. Hvis en atlet ikke lærer det som ungdomsudøver, så bliver det markant svært at fortsætte udviklingen som seniorudøver.


Selvbestemmelsesteorien


I idrætspsykologien bruges denne teori primært til at forstå, hvad der motiverer sportsudøvere til at dyrke sport. Teoriens præmis er, at mennesker er selvbestemmede, og bryder sig derfor ikke om at blive kontrolleret udefra. Jo mere selvbestemmelse vi har over de opgaver, vi skal udføre, jo større er vores motivation til at udføre dem. Teorien skelner mellem indre og ydre motivation.


Den indre motivation kommer fra dig selv. Den handler om, at du gør noget, fordi det er interessant for dig, det er spændende eller fordi det gør dig glad. Her er der tale om en meget høj grad af selvbestemmelse. Den ydre motivation er rettet mod at opnå resultater med det, du gør. Du kan i større eller mindre grad have gjort den ydre motivation til din egen og dermed opnå en grad af selvbestemmelse. Dette er afhængigt alt efter hvem/hvad du gør den pågældende handlinger for. Derudover er der fire typer af ydre motivation som vist i figuren nedenfor.





Udover den indre og ydre motivation, kan man også tale om amotivation. Dette begreb dækker over, når du som menneske helt mangler motivation til handling, som sportsudøver vil det tilfælde være udførelsen af en sportsaktivitet. Amotivation kan skyldes, at du ikke ser noget værdiskabende eller tilfredsstillende i sporten, at du ikke længere føler dig kompetent eller, at du ønsker at beskæftige dig med andre ting. Et godt eksempel på dette er Danmarks bedste kvindelige tennisspiller Caroline Wozniacki, som stadig havde store karrieremuligheder men valgte at stoppe, da hun fandt, at der også var andre ting hun ville opnå.


Udover de to motivationsfaktorer (den indre og den ydre), er der tre psykologiske behov, som har betydning for, hvor motivationen stammer fra.



Selvbestemmelse

  • Selvbestemmelse er muligheden for frivilligt at kunne bestemme over dig selv og dine handlinger. Selvbestemmelse betyder ikke fuldstændig uafhængighed af andre, men det vigtigste for motivationen er, at du har oplevelsen af, at det der sker, er det du selv ønsker.

Mestring

  • Mestring dækker over, at dét at blive god til noget er en motivation i sig selv. I fodboldens verden kunne motivationen være, at du ønsker at mestre din sparketeknik, hvorfor du vil blive ved med at øve dig til bolden sidder i det rette hjørne. En del af processen mod mestring vil indebære stilstand i udvikling, hvor (alt for) mange springer fra, mens de øverste i eliten, kæmper sig igennem.

Samhørighedsfølelse

  • Vi som mennesker har et behov for at interagere med andre mennesker. Derfor kan de fleste af vores valg forklares ud fra dette behov. En motivationsfaktor vil for eksempel være at udføre handlinger, som kan styrke vores sociale relationer eller på anden vis bekræfte vores forbindelse til andre omkring os.


Målorienteringsteorien


Her ønsker man at klarlægge udøverens motivation for at præstere og blive dygtigere til sin sport. Man mener, at der er to former for præstationsmotivation eller målorientering - den konkurrenceorienterede og den opgaveorienterede motivation.


Konkurrenceorienteret motivation, dækker over, at du som udøver udelukkende fokuserer på, hvor godt du præsterer i forhold til andre. Du sammenligner dig altså med andre og stræber efter at være bedre eller dygtigere end dem. mislykkes dette, går det ud over dit selvbillede og selvtillid. Er du derimod opgaveorienteret bliver du motiveret af, hvor godt du har klaret den opgave, som du har sat dig for, samt om du har udviklet dine evner.


Du kan godt besidde begge motivationsfaktorer på én gang men i forskellige grader. Hvis du motiveres af begge, vil du ofte blive ved med at kæmpe i perioder, hvor du har en nedadgående stime med dårlige resultater.


Motivation er en gennemgående tema i mit erhverv, og ønsker du mere information, så kan du læse meget mere om det i min bog. I mine forløb hjælper jeg også mine klienter med at finde, hvad der motiverer dem, og hvordan de kan udnytte dette. Kontakt mig på telefon: og email: for at høre nærmere.


_


Henrik Hjarsbæk

Mentaltræner og sportspsykologisk konsulent

HH Mentality



18 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page