Styrk atletens selvværd nemt

Opdateret: 21. mar. 2022

Du vil dit barn eller dine spillere det bedste - I know.

Måden du opnår det bedste for dem på (eller ikke gør) er det afgørende.

Lad vær’ med at rose deres talent, evner eller bekræfte hvor gode de er.

Det er den største fejl der laves.

Det føles rart for en spiller at høre og vide, at andre synes godt om deres nuværende evner og niveau. Men det er kortlivet og skadeligt på længere sigt.

Okay… Men hvad gør jeg så, må jeg ikke rose dem eller hvad?

Jo da, og det skal du også. Men du skal rose, anerkende og give opmærksomhed til den indsats de udøver.

Du kan enten rose indsatsen eller evnerne. Men det har vidt forskellige betydninger for det endelige resultat hos atleten.

”Hvis du har brug for anerkendelse, ros og komplimenter fra andre, ender det med, at andre bliver dommer over, om du er værdig og god nok. Desværre”

Dette sker når du roser atletens evner

Når du roser deres evner, skaber det et tilknytnings- og afhængighedsforhold til ros.

Det bevirker samtidig, at andre bliver dommer over, om atleten er god nok og værdig.

Bange for at miste deres status som eksempelvis unik, speciel, talentfuld, dygtig, den bedste etc.
Bange for at miste den gode følelse de netop har fået pga. rosen.
Bange for at kommende udfordringer beviser, at de måske ikke er så talentfulde og dygtige som de troede – her starter det velkendte og almindelige psykologiske mønster, Imposter syndrom (Bedrager syndrom).

Yderligere føler atleten ikke, at de selv er herre over, om de klarer det godt eller dårligt – det afhænger nemlig af, om de er talentfulde nok. Den kamp vil altid, over tid, tabes mentalt hos atleten. Samtidig frarøves udøveren evnen til at arbejde med at forbedre det, som de ikke på nuværende tidspunkt mestrer.

Det vil ende med, at atletens selvforståelse og indre dialog i modgang og efter fejl bliver:

Jeg har det ikke i mig, alligevel. Jeg vidste det.
Jeg er bare min egen værste fjende. Jeg spænder ben for mig selv.
Jeg kæmper mere mod sig selv, end kampen foran mig.

Følelse af stolthed, glæde og tilfredshed forbindes med rosens belønningen, og desværre ikke med det stykke arbejde personen har lagt i det.

Ros for evnerne ender med at blive bundet op på, at de skal bevise sit værd, førend de føler sig gode nok. Det er derfor en bjørnetjeneste, når du giver ros for dit barns eller atleten evner. Det betyder endeligt, at barnet/atleten må vinke farvel til sit selvværd.

Det er hårdt sat på, men det er rigtigt. Og det skal stoppe.

I podcasten Det Mentale Forspring kan du blive klogere på flere af de spændende mentale områder i sportens verden. Lyt med her.

Dette sker når du roser atletens indsats

Bliver mere tilbøjelig til at søge nye udfordringer.
Føler selvkontrol over, hvor godt de præsterer.
Føler at de selv er herre over egen succes.
Får fornyet tro på, hvad de kan mestre.
Får lyst til at forsøge deres bedste.
Mere spændings- og læringsopsøgende. Ender med at blive mere videbegærlig.

Når det uundgåelige sker, at atleten fejler, bliver deres selvforståelse og ræsonnement:

Jeg havde nok ikke trænet godt nok.
Jeg forsøgte ikke hårdt nok. Jeg kan godt forsøge bedre og mere næste gang.
Jeg har ikke lært det hele endnu.
Jeg mestrede det næsten, men ikke helt endnu.

Bliver det så nemmere for den unge talentfulde atlet, at holde benene på jorden og stadig gøre ’sine ting’? JA, meget nemmere ☺

Feedback og ros. Do’s & Don’ts

DO:

Du arbejder så godt
Du gør dig virkelig umage
Du forsøgte alt du kunne
Du gav alt du havde i dig
Du var så god til at blive ved
Det var så flot at du udførte opgaven til punkt og prikke
Flot at du fastholdte koncentrationen/fokus
Flot at du fortsætte gameplanen da i kom foran/bagud

DONT:

Du er så god
Du er så talentfuld
Du er så dygtig
Du er så klog

Opskriften du bruger er:

Ros indsatsen
Vær specifik og ærlig

Lad gerne dit barn vide, at du er stolt af dem - udenfor præstationssammenhænge:

"Jeg er stolt af dig for den du er" - vil medfører at atleten føler og oplever sig nok i sig selv og ikke har behovet for, at skulle gøre sig fortjent til, at føle sig værdig og god nok.