top of page

Optimér din koncentration og bliv bedre til at fokusere

Opdateret: for 5 dage siden

Hvor er dit fokus i kampen?


Som eliteudøver er der mange ting, som kan forstyrre. Foruden det arbejde, du skal lægge i din sport, er der også alle de andre ting i livet, der også påvirker dig. Uddannelse, familie, venner, kærester, og indre tvivl kan være med til at skubbe dit fokus væk fra det, der er vigtigt for dig i din sport.


De aspekter kan vi dog ikke fjerne, da vi lever i en verden med krav til os som individer. Det, som vi kan gøre, er at kontrollere, hvordan vi håndterer disse krav. Det har jeg sagt tusindvis af gange og vil nok sige det tusinde gange mere, for det er vigtigt.


Træn din koncentration

Ordet ‘koncentration’ dækker helt generelt over vores evne til at opfange og bearbejde information. Hvis vi har svært ved at koncentrere os, er der dermed en masse ved en situation vi misser.

For dig som eliteudøver gælder det om at have en meget selektiv hukommelse. Den er selektiv på den måde, at du ikke skal dvæle ved hverken de positive eller negative aktioner, men dog anerkende og lære af dem. For fokuserer du for meget på tidligere aktioner, uanset om de er positive eller negative for dig, vil du bruge din tid på noget, der allerede er sket. Det er bare ikke det vigtigste for dig. Det vigtigste vil altid være at fokusere på din næste aktion, for det er den aktion, som du har indflydelse på.

Der er mange måder at styrke din koncentrationsevne på, i videoen nedenfor får du råd til at fastholde dit fokus korrekt (og dermed forblive koncentreret på det relevante).


Koncentration og fokus


Fokuserer du f.eks. på en positiv aktion, kan det give dig en falsk form for sikkerhed. Jeg støder relativt ofte på udøvere, der giver udtryk for følgende:


”Jeg kan det her, så jeg behøver ikke at træne det.”


Det negative mentale mind-set i kampen

I mit arbejde støder jeg ofte på udøvere, der har problemer med at bryde ud af deres negative mind-set, særligt under kampen.

Sportsgrenen er egentlig ligegyldig, for princippet i problemet er det samme. Om det er håndboldspilleren, der ikke kan komme sig over en dårlig aktion, stadig ærgrer over den og begynder at tvivle på egne evner, eller fodboldspilleren, der efter at være blevet sat af en modspiller, begynder at tvivle på sig selv og blive optaget af de negative tanker.


For nogle udøvere er det noget, som de ikke er bevidste om, i hvert fald ikke til at starte med, og det kan ofte føles som en umulig opgave at komme ud af. Men det er langt fra umuligt. Det er blot et udtryk for, at dine/udøverens mentale præstationsfærdigheder ikke er udviklet endnu.


”Jeg spillede over for denne her gut, der var ret svinsk i sine handlinger. Han snakkede hele tiden, nev ved hjørnespark, albuer i ribbenene, altså alt hvad han kunne finde på. Det ramte mig, og jeg var mere fokuseret på at få hævn, end jeg var på kampen. Jeg endte med at flække ham og blive smidt ud. Vi vandt, da vi var foran med tre, men han blev alligevel centrum for mig i kampen. Jeg kunne ikke få tanken om hævn ud af hovedet. Det har jeg oplevet en del gange efterhånden."


Jeg har altid været glad for dette eksempel fra en af mine udøvere. Mest fordi den virkelig giver mulighed for at pointere, hvordan ligegyldige ting alligevel kan få indflydelse på din præstation. Men også fordi den er fremragende til at pointere, hvad fokus kan gøre for individet. For ja, udvisningen fik ikke resultatmæssige konsekvenser for holdet i øjeblikket, men udøveren mistede endnu en mulighed for at forbedre sig selv. For en ung udøver bør det være det centrale fokus. I dette tilfælde, at forbedre sig mentalt, ved at lære at håndtere de udfordringer kampen byder på.



Vi ser ofte i mange sportsgrene, at de absolut bedste udøvere har en sans for detaljer, der bedst kan beskrives som manisk. De er ekstremt fokuseret på deres mål, både individuelt og på holdbasis, men med det primære fokus at blive bedre. Bare forestil dig hvor mange gange en spiller som Cristiano Ronaldo har trænet de mest elementære ting og situationer i kampen, så han er forberedt, både fysisk og mentalt.


Uanset hvor sandt det udsagn nu må være, kan netop den tilgang være problematisk, hvis det f.eks. er sket på baggrund af en specifik modstander, hvis forcer ikke var i at forsvare det, du lykkes med. Du skal selvfølgelig lære af sin fortid, men ikke dvæle ved den, og huske, at den næste aktion, modstander eller lignende er det absolut vigtigste. Når du lærer af din fortid, kan det være en del af arbejdet med mentaltræning, hvor du evaluerer og arbejder på at forbedre din præstation fremadrettet.

 

Hvad hæmmer din præstation?

Manglende mentale færdigheder er den mest afgørende faktor for, at du kan præstere og udleve alle de evner, som du har brugt tusindvis af timer på at træne. Den negative tankemølle kan have en enorm effekt på din præstation, og derfor er det vigtigt, at du arbejder med det mentale og opbygger dine værktøjer. Formår du det, vil du også opleve, at dit mentale fokus på banen ikke bruges på aspekter, der afholder dig fra at præstere på dit topniveau.


Tvivlen påvirker alle eliteudøvere

Hvis du føler, at dit mentale stadie kan være din egen største fjende, så har du ikke, endnu, udviklet dine mentale færdigheder til at blive den bedste udgave af dig.

Dit fokus skal være på det, der er vigtigt i kampen; din præstation, dine handlinger, din attitude og din adfærd.

Dit fokus skal ikke være på at bekæmpe dit indre mentale stadie (din indre stemme, indre kritiker, kropslig ubehag m.fl.).

Øvelser til visualisering (forestilling), afspænding, vejrtrækning m.fl. er rigtig fine, specielt før kampen eller dagen før, men under kampen skal de ikke optage dit fokus.


Fokus i sport


Sportspsykologisk fokus og forberedelse

Du skal som udøver blive bevidst om dit mål, lære ikke at hænge dig i negative aktioner, og holde fokus mod det, der er det vigtigste for dig – din udvikling som atlet. Det gør du bedst ved at have nogle klare, men små delmål, der kan hjælpe dig med at holde fokus.

Har du f.eks. som mål at blive bedre til at tilbyde dig i spillets opbygningsfase, men bliver slået i en forsvarsduel, så accepter nederlaget, lær af det, og flyt igen fokusset tilbage på det, du havde sat dig for at arbejde med i denne kamp. Det vigtige er nemlig ikke, hvad du har gjort, for det kan du ikke ændre på, men dit fokus bør være på din udvikling, din forbedring og på din næste aktion.

542 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page