top of page

Kasper Junker: Fra x til y

Opdateret: for 5 dage siden

Det kan gå hurtigt i en fodboldspillers karriere, men hvor hurtigt kan det egentlig gå?

Jeg synes Kasper er et af de bedste eksempler på, at det kan gå stærkt, men også hvorfor det eventuelt kan gå stærkt. Fordi, det sker selvfølgelig ikke ved et tilfælde.

Du kan derfor i artiklen læse hvordan Kasper gik fra at være en usikker spiller med præstationsproblemer til at være sin bedste udgave.



Kasper Junker: Modgang og nedture

Jeg er tæt på at synes, at denne case og Kasper's udvikling er en smule følsomt, for hold ud hvor har vi haft mange hårde snakke. Her har fællesnævneren hele tiden været op ad bakke, frustrationsudbrud og meget negativitet. Personligt som mentaltræner og den der har været tæt på Kasper har jeg selv synes, at det her var dels svært men også noget som påvirkede mig personligt.


Men hvordan kan jeg blive påvirket af en spillers følelser og mentale stadie?

Fordi Kasper har været langt, langt nede, hvor det både gjorde ondt og hvor det ikke har været tilnærmelsesvist sundt. Det har snarere været selvnedbrydende og med en alt for stor mængde ophobet mental negativ energi. Det nåede også at sætte sine spor i Kasper selvforståelse, optimisme og i hans ambitionsniveau. Det har vi godt nok haft mange snakke om, hvor jeg med hånden på hjertet kan stå inde for, at jeg alle dage har været et solidt fast anker, som aldrig har mistet 1% af troen på, at det nok skal vende.

Fælles i vores samtaler, hvor der var modgang, har altid været tre vigtige elementer:


1: Hvad synes du - ud med sproget.

2: Troen på ham er der stadig!

3: Hvad gør vi?


 

Hvad er der sket med Junker?

Grundlæggende er det et lidt ubarmhjertigt spørgsmål at besvare, for en spiller som har været i forløb i mere end tre år.

Kasper og jeg har altid vidst, at der har været ikke bare mere, men meget mere i hans repertoire. Den holdning tror jeg, at vi på et tidspunkt var ene om at have.

Kasper har tidligere befundet sig lidt i den der "Sindsygt god til træning, men så manglede der noget overførsel til kampdag".

Det er oplagt for mig at sige, at det der har manglet, er det mentale. Men det var det.


Jeg synes også det er fint at sige, at han ikke er udviklet til en helt anden og meget bedre fodboldspiller. Han er blevet klogere, stærkere og så egentlig bare mere sig selv. Det er ikke radikale ændringer i hans fodboldevner, så derfor mener jeg, at han blot (endelig) har forløst det talent og de evner, som han stensikkert også havde tilbage i 2018, da vi startede vores samarbejde.

Det betyder så også, at Kasper ikke endnu er lykkes med at få det maksimale ud af sit talent, endnu. Men hvad han drive det til, det er uvist og tæt på "sky is the limit - for ham". Der er stadig mere i vente.


Kort sagt, er der sket det, at Kasper er gået fra "Bange for at fejle til Jeg vil".




Hvis du også gerne vil blive mentalt klogere og mentalt stærkere skal du starte med at læse mentaltræningsbogen Kampen Mellem Linjerne.


Forandringen

Jeg synes der er mange vigtige pointer at tage med fra Kasper situation og samtidig er det også et opråb til mange nuværende og kommende danske spillere:

Uanset hvor håbløst det ser ud (hvilket det gjorde i Kaspers tid i AC Horsens), så er det aldrig for sent.

En spiller (som eks. Kasper) kan opleve den mentale forandring, at gå fra at være:

  • Selvdestruktiv

  • Tvivl om egne evner

  • Usikker i boksen

  • Bedrøvet

  • Bange for at fejle

  • Verdensmester i at banke sig selv i hovedet

  • Druknet i negativitet

  • Uden lyst til at have og tage ansvaret for holdet


Til i stedet at være:

  • Mentalt stærk

  • Bevidst om hvordan 'jeg' lykkes

  • Målliderlig

  • I balance med sig selv

  • Villig til at gå forrest

  • Bevidst om hvordan man kommer videre

  • Stolt af egne præstationer

  • Krævende til at få ansvaret for holdet




Kasper er nu lykkes så godt med at være iført et 'Jeg Vil-mindset', at jeg helt klart mener, a han bør spille i denne EM-slutrunde. Jeg ved godt, at det ikke kan lade sig gøre, men Kasper er der, hvor han mener og ved, at han kan score i samtlige kampe og dette ville han også tænke i en EM-finale uanset modstanderen. Lige præcis den indre overbevisning og evne (det er faktisk en evne) kan man hverken tale eller tænke sig til. Men den kan trænes og erhverves, og den evne, har han klokkeklart nu.

En angriber som siden august 2019 har spillet i tre forskellige klubber og er noteret for 48 officielle kampe med 43 mål til følge, det er bare en spiller som ganske enkelt er varm. Sådan en spiller kan man altid bruge - også på landsholdet.


Du har jo skabt en spiller som ikke kunne ramme vandet om han så blev skubbet ud fra et skib, til nu at være en ustoppelig målmaskine.

Nej. Nej og nej. Det er forkert. Jeg har ikke som mentaltræner skabt noget, selvom ovenstående kan lyde smigrende, men det er ikke sådan det forholder sig. Der er flere grunde til, at Kasper er lykkes, men der er én altoverskyggende årsag. Og det ham selv. Kasper er årsagen til den nuværende succes. Kasper blev forandret fordi hovedformålet i et mentaltræningsforløb er autonomi. Altså, spillerens evnen til at være og agere selvstyrende. Uden denne evne lykkes en spiller aldrig. Denne evne skal formes bl.a. ved at spilleren tager ansvar og læring i egne (specielt dårlige) præstationer og ikke peger fingre af andre, samt hvordan de kommer fra nuværende B til C.

Da Kasper skiftede til Norge skulle det være slut med fortællingen og et liv, hvor det ikke var gået hans vej. Det havde han og vi ellers håbet det ville, men der skulle andre boller på suppen. I stedet skulle det nu være kynisme (ikke egonisme), selvansvarlig og én målsætning om at være konstant farlig.



Hvad så nu?

Kasper har selv sagt at han nu fokuserer på resten af sæsonen og de næste 50 kampe, så han kan levere det ønskede mål-gennemsnit efter 100 kampe. Det er sulten i ham der gør, at det skal fortsætte.


Personligt har jeg tænkt om jeg bliver overflødig, fordi han er et så godt sted mentalt set. Nu er Kaspers problemer blevet erstattet af en ukuelig (og bid lige mærke i det ord) tro og bevidsthed om, hvordan han lykkes. Når jeg skriver det, ved jeg samtidig også, at Kasper får enkelte kognitive krampetrækninger med en frygt for

arg kan jeg mon nu fortsætte stimen.. lægges der ikke for meget pres på mig nu?

Her er mit svar til Kasper: Nej du lægger ikke for meget pres på dig selv. Din ambition skal fortsat altid være at være den farlige ustyrlige spiller i boksen, uanset om du spiller 9'er, alene fremme eller rykkes ud på kanten. Du har haft tæt på to års succes nu, fordi du ikke tager i mod de selvomsorgsfulde undskyldninger og årsagsforklaringer om

"Det er også svært eller umuligt at score i morgen pga. x, y eller z".

Dette er blot den ganske naturlige indre usikkerhed, der en i mellem melder sin ankomst, fordi man selvfølgelig altid vil kunne huske tilbage på, en tid som gjorde ondt både i krop og sjæl.


Tag dig selv og din karriere seriøst

Uanset hvilken sportsgren eller hvilken karriere, så vil det i perioder ikke gå resultatmæssigt som håbet. Tag dig selv seriøst nok ved at gøre noget aktivt ved det. Lad være med at stille dig tilfreds eller håbe at det snart bare vender igen.

Alt det du gør i modgangen, gavner dig i medgangen.

Når du oplever at dine præstationer ikke er som du ønsker, så skriver du det som et minimum ned og bruger det som coverfoto på din telefon. Så kigger du dagligt på det, som udfordrer dig mest og hver søndag taler du så med dig selv om, hvordan det går med problemet, hvordan du løser problemet og hvad du kan lære fra den netop forgangne uge.


Mere om Kasper Junker, mennesket bag og det mentale

Du kan høre meget mere om Kasper og det mentale forløb med HH Mentality i podcast episoden fra Det Mentale Forspring. Du finder episoden på din favorit podcastudbyder.




134 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page