top of page
Henrik Hjarsbæk

Kan du præstere, når det virkelig gælder?


Når du konkurrerer i sport og esport, oplever du et hav af følelser og tanker. Der er ingen udøvere, der kommer ud af en vigtig konkurrence med de samme tanker, følelser eller mentalitet, som da de gik ind til konkurrencen.

Din mentalitet ændrer sig, men den skal ikke styre dig. Mental styrke og bevidsthed er nemlig oftest det, der enten forhindrer eller sørger for, at du præsterer, når du virkelig er under pres.

Modstå ikke det mentale pres - omfavn det

I samtaler med vores udøvere, sørger vi for, at de sætter ord på deres tanker og følelser i momentet. Det øger udøverens bevidsthed om handlingsmønstrene, når denne er presset. Nogle af vores udøvere har udtrykt deres tanker i de følgende situationer således:

1) Når tanker afviger fra positive til negative såvel konstruktive som destruktive

- "Jeg kan godt, jeg har trænet og forberedt mig på det her"

- "Den er der bare ikke i dag, jeg har heller ikke haft en optimal forberedelse. De andre ser også meget bedre ud end mig"

2) Når følelser går op og ned

- "Jeg kan mærke en god spænding, fordi jeg skal ind og vise hvad jeg kan"

- "Jeg føler mig ikke klar, jeg er usikker og jeg har en træls uro i kroppen"

3) Når flow skifter med momentum

- "Jeg tænkte ikke så meget på andet end selve kampen, det var der ikke tid til. Jeg var bare til stede"

- "Jeg blev da frustreret over, at jeg følte mig uheldig... igen. Mit fokus røg nok lidt væk fra det, som var vigtigt i kampen"

Mental styrke gør forskellen

Det fantastiske ved store konkurrencer er, at det både viser udøvere og træneres taktiske, tekniske, og fysiske færdigheder, men også deres mentale og psykiske færdigheder og adfærd.

Desværre, men samtidig også interessant, underpræsterer nogle udøvere, trænere og hold, når de møder modgang, pres og ubekendte følelser. Det er her tydeligt, at de blot ikke har den mentale styrke til at håndtere det der sker i konkurrencen eller op til. Ofte skyldes det blot, at der ikke er blevet mentalt trænet op til konkurrencen.

Hvem er du som udøver?

Er du i stand til at overføre dine evner og færdigheder fra træning og kampe uden pres, når du skal præstere til en stor konkurrence med pres og mange tilskuere?

Hvis du ikke er i stand til at overføre dine evner, så er det oftest din mentalitet, der holder dig tilbage fra at præstere, som du ved, du kan.

Hvis du oplever udfordringer med at forstå og styre det indre og ydre pres, dine følelser, tanker, nervøsitet og spænding, så sørg for, at du får dette integreret i din træning.

Hvis du ikke lærer dette, kan det være, at du ender med ikke at kunne indfri dit fulde potentiale.

Lad din mentaltræning styre dig - ikke dine tanker og følelser

Næste gang du oplever, at dine tanker og følelser styrer dig:

1) Husk at du godt kan toppræstere, selvom du har negative tanker og følelser

2) Undlad at kæmpe mod dine tanker - bare lad dem være

3) Fokuser på din gameplan og det, som du ved, du kan.

4) Gør det simpelt

Sportspsykologi og mentaltræning hjælper dig til at forstå og håndtere de udfordringer og forstyrrelser du oplever, og giver dig mere kontrol over dine egne handlinger, både på og uden for banen.

Henrik Hjarsbæk

Sportspsykologisk konsulent og mentaltræner

HH Mentality

Fokus på præstationsoptimering i esport og sport.

132 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page