ACT i sport

Opdateret: 22. apr. 2020

Af Henrik Hjarsbæk


Hvad er ACT?

ACT-akronymet, der står for Acceptance & Commitment Terapi, er en videnskabelig dokumenteret behandlingsform, der over de seneste 30 år har mere end 2000 videnskabelige forsøg bag sig. Her har ACT terapi primært været anvendt som metode til at behandle stress, angst, depression m.fl., mens det i de senere år har fundet sin vej ind i sportens verden.

Til forskel fra den kognitive adfærdsterapi søges der igennem ACT at acceptere tankernes forekomst og ikke forsøge at kontrollere dem. ACT bruges derfor til at udvikle en udøvers psykologiske og mentale færdigheder, hvilket udøveren anvender til at håndtere tanker og følelser mere effektivt. Målet med ACT er derfor at reducere tankernes og følelsernes virkning, som har indflydelse på atletens præstation. Det væsentlige i ACT er, at en udøver ikke skal ændre tankernes form, men i stedet fokusere sin energi på det, tankerne medfører – herunder udøverens handlinger, adfærd og attitude.


Eksempelvis er der forskel på adfærden hos en håndboldspiller i en kampsituation versus en træningssituation, selvom tankegangen er den samme: ”jeg har lige brændt tre skud i træk”.

Til træning er tanken der efter det brændte skud, men fordi det blot er træning, indeholder situationen derfor mindre pres, færre forventninger og krav til udøveren. Derfor bliver fokusset hurtigt videreført mod næste situation. Håndboldspilleren er derfor mentalt hurtigt videre fra denne situation, de medfølgende tanker og er nu i stedet mentalt til stede i næste situation.

Da kamp og træning er to forskellige størrelser, vil den samme situation og den samme tanke (om de tre brændte skud) have en helt anden betydning på håndboldspilleren. Her begynder mange udøvere at have fokus (ofte ikke selektivt bevidst) på alt andet end næste aktion i kampen. Det kunne eksempelvis være:


- Vurdering af hvordan deres præstation går (”Det går dårligt i dag, jeg er der ikke.”)

- Betydningen af deres præstation og kampens resultat (”Jeg bliver skiftet ud, jeg når aldrig mine mål, vi taber kampen.”)

- Forstyrrelser (”Hvad tænker de andre om mig?” ”Hvorfor kan jeg ikke til kampe?”)

- Negativ indre dialog (”De andre er bare bedre end mig, jeg skal ikke lave flere fejl nu.”)


Du kan høre det mentale forsprings podcastepisode om ACT i Sport her:

ACT arbejder grundlæggende med formålet at acceptere tanker ud fra, hvad tanker er i sit naturlige, samt at fastholde fokus i nuet i kampen. Tanker er hverken rigtige eller forkerte, dårlige eller gode, de er hvad vores bevidsthed fortæller os, og er ikke endegyldige sandheder.

Din bevidsthed er påvirket af din indre dialog, når du skal præstere. Her er din indre dialog i stand til at genskabe såvel skuffende som motiverende minder fra tidligere præstationer, men din indre stemme har også evnen til at lade dig fusionere (forene) med fremtidige svære og pressede situationer (ofte nogle en udøver frygter) eller fremtidige opløftende og motiverende situationer. Det kan eks. være ”jeg må bare ikke fejle eller jeg frygter bare at det går galt”. Jo mere en udøver fokuserer på dette (og som følge af det ensidige fokus begynder at tro på tankerne), jo sværere bliver den forestående præstation. Her skal en udøver have trænet psykologisk fleksibilitet, så de har lært af abstrahere fra fortid og fremtid og i stedet refokusere mod det vigtige i nuet.




ACT terapi i praksis

I ACT er tilgangen, at det ikke er hensigten at reducere eller eliminere symptomer, såsom negative tanker eller forøget muskelspænding. Dette udbytte kan stadig forekomme, men det er ikke målet. I stedet har ACT til formål at ændre udøvernes opfattelse og relation til tanker og følelser. På den måde bliver de ikke behandlet som sandheder. Ved at lære at fokusere opmærksomheden på det relevante, uden at hæfte sig ved dømmende tanker, samt uden at forsøge at håndtere ubekvemligheder, læres kerneprocesserne accept og defusion. Ud fra dette trænes opmærksomhedsevnen specifikt, men med en accepterende og ikke-kæmpende effekt i forhold til irrelevante tanker, spændinger og stimuli. Hensigten heri er ikke, at en udøver skal lære at undertrykke relevante stimuli, som kroppen afsender, eksempelvis ved en forekommende skade, men i stedet lære at fastholde et bevidst fokus på de relevante inputs i præstationen. Et bedre fokus vil i stedet være på de konkrete handlinger udøveren skal præstere for at udkonkurrere sin modstander.


Ud fra denne træningsform trænes processen ”fleksibel opmærksomhed på nuet”. Det gøres ved, at udøveren er frivilligt og fleksibelt opmærksom på, at tanker vil komme til syne, men at det er her, de skal lære at abstrahere ved selektivt at vælge at rette fokus mod det relevante igen.

Det anerkendes heri, i henhold til ACT-filosofien, at udøveren ikke skal fokusere på at lade være med at fusionere med tanker, da dette flytter fokus fra processerne accept og defusion, for i stedet at blive et håndteringsredskab.

Kerneprocesserne i ACT

Inden for ACT arbejdes der med følgende seks kerneprocesser: accept, defusion, værdier, selvet som kontekst, fleksibel opmærksomhed på nuet og engageret handling. De ses i nedenstående model.





Fleksibel opmærksomhed på nuet

Det at have fleksibel opmærksomhed på nuet betyder, at udøveren er mentalt til stede med opmærksomheden på det relevante i kampsituationen. Her er det ofte svært for udøvere at forblive i kontakt med nuet, for i stedet at miste kontakten med det og i stedet blive opslugt af deres indre. Det at være til stede i nuet kræver at kunne fokusere opmærksomheden på en bevidst og fleksibel måde, eksempelvis på den fysiske kamp, du er i gang med at spille. Hvis en atlet evner at have kontakt med nuet, sætter det samtidig atleten i stand til at handle viljestærkt og værdibaseret, når dette er krævet.

I sport hører vi ofte om udøveren, der ”taber sit fokus