Nicklas Bendtners bog er nu udkommet og det giver et indblik i hvordan en eliteudøvers liv og hverdag kan være. Det har hittet i medierne med overskriften ”Besvimede af druk 4 dage før landsholdsdebut mod Polen” (hvor han tilmed scorede til 1-0).
Så kan man som ungdomsudøver sidde derude og tænke:
Vildt at han kunne være så ligeglad og kold
Vildt at han kunne være så dum, uvidende og uprofessionel.
Når man ser en klassisk film eller har bevidnet scenariet i virkeligheden, at en nærtstående ligger på hospitalet og er ved at afgå ved døden, så ser vi ofte personen berette om sit liv og fortælle:
Jeg ville ønske at jeg havde arbejdet mindre
Jeg ville ønske at jeg havde brugt mere tid med familie, venner og bekendte.
Samt i nyere tid/fremtiden kommer denne: Jeg ville ønske at jeg havde været mindre hård ved mig selv.
De samme refleksive tendenser gør sig gældende når en sportsudøvers karriere er ved at rende ud.
Jeg ville ønske at jeg havde taget træning mere seriøs
Jeg ville ønske at jeg havde gjort mere for at blive bedre
Jeg ville ønske at jeg havde fået mere ud af mit talent og mine muligheder
Jeg ville ønske at jeg havde truffet andre valg eller at jeg havde vidst bedre
Det er her det bliver interessant for dig som eliteudøver.
Du ved nemlig ikke altid bedst selv. Det er noget, du tillærer dig gennem karrieren. Men vi behøver ikke alle sammen fejle som Bendtner, ved at drikke hjernen ud inden en landskamp. Her ved du også godt selv hvad der er rigtigt eller forkert, ellers har du forhåbentlig nogle i dit tætte netværk, som hjælper og guider dig ordentligt.
Som eliteudøver eller som et stort talent er der mange der gerne vil dig. De vil gerne hjælpe dig (ærligt), mens andre gerne vil være en del af det du er og det du opnår i din sport.
Hvem skal du have omkring dig og hvem skal du lytte til?
Er det dine barndomsvenner, teenage-venner, bekendte, familie eller andre?
Det kan saftsuseme være svært.
Tidligere i år har sagen om Kevin Conboy floreret, hvor superligaspilleren er blevet snydt af sin nu tidligere svoger og er efterfølgende blevet politianmeldt for svindelsag i millionklassen. Dette var selvsagt en person fodboldspilleren i sin tid stolede på.
Lignende sag kører med Nicklas Bendtners far, der efter sigende har snydt sønnen for et syv-cifret beløb.
Uden at gå i detaljer med hvad der er op og ned i de forskellige sager, så vidner det om, at det bare ikke er alle personer der vil dig som eliteudøver dit bedste.
Tilsvarende er der rigeligt med beretninger om spilleragenter der presser og rådgiver spillere til at skifte ”for spillerens eget bedste”. Det er helt klart rigtigt mange gange, mens der selvfølgelig også er eksempler på agenter, der rådgiver til klubskifte, pga. den økonomiske gevinst der venter agenten selv, som følge af et skifte.
Afsluttende er det også for dig som udøver værd at holde for øje, at det ganske simpelt bare ikke er alle der evner at hjælpe dig. Intentionerne og viljen er der måske, men det er ikke ensbetydende med, at de rent faktisk kan give dig den bedste vejledning. Eksempelvis er det bare ikke altid muligt for forældre OGSÅ at være rollen, som din sparringspartner i din karriere. De har også nok hatte på i forvejen.
Det er selvfølgelig vigtigt at pointere, at det langt fra altid er sådan.
De fleste eliteudøvere oplever at have meget fritid, men det medfører ikke også nødvendigvis frihed. Som eliteudøver bliver du aflønnet for din præstation i sporten men også for din håndtering af din fritid.
Du bliver betalt for at din fritid bruges på at restituere og ikke at du skal fare rundt til 17 events og være fysisk eller mentalt udmattet næste gang der er træning.
Du bliver betalt for at du vedligeholder dig selv og din krop, så du kan præstere.
Og du bliver selvfølgelig betalt for, også Nicklas Bendter, IKKE at drikke hjernen ud fordi det lige virkede som det rigtige valg og du ikke evnede hvilke konsekvenser dette ville medføre.
Det skyldes selvfølgelig at du skal kunne præstere på kampdagen, men også at du nu er ambassadør for klubben, landet eller foreningen.
Vælg med omhu. Eksistentiel overvejelse.
Dit liv som eliteudøver vil unægtelig bringe dig i situationer, hvor din stillingstagen afgør hvilken udgave du skaber dig selv til at blive. Mange gange afhænger vores valg af, hvordan vi personligt har det i momentet. Hvis det går godt på banen og det kører for dig, så er det nemmere at træffe de rigtige beslutninger.
Hvis det går sløjt, du er skadet, du er på bænket, eller det hele virker ligegyldigt, så er du i en risiko-zone for at handle for kortsigtet og derved spænde ben for dig selv.
I disse situationer er det modsat på banen, hvor du skal lære af dine erfaringer og dine fejl. Her skal du have folk omkring dig, som forstår dig og evner at sætte dig i centrum og samtidig sætte sig selv ud af ligningen.
Det handler om dig. Det handler ikke om din mentaltræner eller din agent eller din sponsor. Det handler om dig.
I svære perioder skal du kunne stole på den eller de personer, som DU har givet lov til at rådgive dig.
- Der er et vigtigt tidspunkt i din karriere, hvor du bliver nød til at give dit nære netværk nogle afgørende overvejelser.
Lever personerne omkring dig, af dig?
Føler du at de er der for dig når det er svært?
Kan du se at de interesserer sig for dig på et dybere plan, end blot din præstation og de resultater du præsterer?
//Skrevet af Henrik Hjarsbæk