Selvværd og selvtillid hos unge udøvere

September 5, 2019

Af mentaltræner Carsten Oldengaard

 

Tilgangen til elitesport for børn og unge minder i stadig stigende grad om den, der hersker i voksne elitemiljøer. Gentagne udvælgelser, hyppige skift af arenaer, overdreven målrettethed og ensidig fokus på resultater risikerer at suge både lyst og vilje ud af de unge sportsudøvere og samtidig skade deres selvværd og selvtillid.

 

Carsten har nøje udvalgt 4 opmærksomhedspunkter:

1) Udvælgelse, testresultater og frasortering

2) Hyppige skift af arenaer med deraf følgende skiftende relationer (trænere, ledere mv.)

3) Overdreven målrettethed og alvor – uden rum til at fejle

4) Ensidig fokus på resultater på bekostning af arbejdet med processer.


Nedenfor kan du læse om det første af dine 4 mentale opmærksomhedspunkter:

 

 

Der er og skal være forskel på børn-unge og voksne eliteudøvere.

Forskellen på barn/ung og voksen Inden vi kigger nærmere på de fire opmærksomhedsfelter, vil jeg forsøge at adskille begreberne ”voksen” og ”barn/ ung” i sportens verden set gennem mentaltrænerens briller. I mental forstand opfattes en sportsudøver som voksen, når han eller hun er ca. 23-25 år. Det er først her, udøveren begynder at være i stand til: - at skille præstationen i pressede situationer og ikke mindst skille processerne fra resultaterne. - at frigøre sig fra omverdenen; andres holdninger og ”synsninger” – og i højere grad hvile i sig selv. - at have tilstrækkelig både teoretisk og erfaringsbaseret viden og bruge den til at navigere på en overvejende konstruktiv måde i forhold til spørgsmålene ”hvem er jeg?”, ”hvad kan jeg?” og ”hvad kan jeg ikke?” – både som menneske og som sportsudøver. Først når udøveren er omkring 23- 25 år begynder ovenstående egenskaber at være nogenlunde stabile. Indtil da er det hele en stor rodekasse med markante udsving og meget langt mellem bund- og topniveau. Samtidig er der ofte kriser i forhold til spørgsmålene ”hvem er jeg?” og ”hvad kan jeg?”. Det er derfor først, når udøveren er voksen i ovennævnte forstand, at vi i sportsmiljøet kan stille krav om, at han eller hun viser og forløser sit fulde potentiale. Ganske enkelt fordi det fulde potentiale først begynder at tage form her, hvor fundamentet med selvtillid og selvværd er solidt. Forudsat, naturligvis, at vi gennem udøverens barndom og ungdom har arbejdet systematisk, kontinuerligt og målrettet med selvtillid og selvværd.

 

Opmærksomhedspunkt 1:

Jeg ser flere og flere børn og unge i spor- tens verden, der udvælges helt nede fra 9-årsalderen og i enkelte tilfælde endda endnu tidligere.

De observeres og/eller udsættes for forskellige test. Børnene og de unge udøvere vurderes imidlertid ud fra øjebliks- billeder, som i de fleste tilfælde kun viser et lille udsnit i forhold til udøverens mulige kompetencer – og som frem for alt slet ikke fortæller noget om alt det, der stadig- væk kan udvikles og kan ske for udøveren.

Testene fortsætter igennem hele ungdomslivet og bliver flere og flere. Fokus kommer derfor til at være for ensidigt på spørgsmålet ”hvad kan du nu?”.

I stedet bør vi alle tilstræbe at bruge testene til at finde en balance mellem ”hvad kan du nu?” på den ene side – og på den anden side et statusbillede og et fremtidsbillede af ”hvad kan og skal du træne i forhold til, hvad du er god til?”, ”hvad skal du kunne næstefter?” – og som det måske allervigtigste: ”Hvordan hjælper vi hinanden til, at du træner det?”

 

Angsten for frasortering

Som det også er tilfældet i voksen- verdenen, sker der mere og oftere end tidligere en frasortering blandt helt unge elitesportsudøvere. Jeg tror ikke, det er muligt at bremse denne tendens, og på mange måder er det en naturlig del af sportens verden.

Skyggesiden af udvælgelse og fra- sortering er imidlertid angst. Og her er det desværre min erfaring, at angsten for at blive valgt fra ofte er langt større end glæden ved at have muligheden for at blive valgt til.

Det er et stort dilemma, som vi skal tage særdeles alvorligt. Vi bør derfor være meget opmærksomme på, hvordan vi håndterer udvælgelse og frasortering i

”Angsten for at blive valgt fra er ofte langt større end glæden ved at have muligheden for at blive valgt til”

sportsmiljøer, både når vi taler om udvælgelse og frasortering på den korte bane, ”Er jeg på holdet til næste kamp?”, og på den lange bane, ”Er jeg en del af klubbens fremtidsplaner?”.

Angsten for at blive sorteret fra flyt- ter den unge sportsudøvers fokus mod fejl og mangler hos sig selv. Konsekven- sen bliver en sikkerhedsadfærd, hvor ud- øveren ”spiller det sikre spil” – og så er der pludselig langt til at udvikle sig, blive kreativ og kunne noget unikt i sin sportsgren.

En modvægt til frasortering og udvælgelse er, at den unge sportsudøver ser, hører og mærker en langsigtet plan.

 

En plan, hvor der tages afsæt i en naturlig udviklingskurve med de op- og nedture, der naturligvis følger med. I en enhver udvikling vil det nemlig nogle gan- ge gå frem, mens det i andre perioder går i stå eller i kortere perioder ligefrem tilbage.

Men derfor skal den unge ikke vælges fra. Tværtimod. I stedet bør den unge udøver vælges til, sættes i centrum og opmuntres til at blive ved med en klar anvisning af arbejds- og fokusområder. Den unge bør også mødes med en forstå- else for sin situation. og samtidig motiveres positivt til at træne videre med høj kvalitet, naturligvis med hjælp fra den voksne kompetente træner.

 

I medgang og modgang

En anden vigtig modvægt til frasortering og udvælgelse er, at der er fokus på sportsudøverens selvværd. At sports- barnet ser, hører og føler sig elsket, lige meget hvad der sker. Lige meget om det går op eller ned, frem eller tilbage i spor- tens verden.

Her har sportsforældre en stor op- gave. Det er således vigtigt som forældre at spørge ind til, hvordan ens barn har det uden for banen – og samtidig opmuntre den unge til at gøre noget, der ikke hand- ler om at være elitesportsudøver, men om at være menneske.

”Ved sportsbarnet at han/hun er elsket – uafhængigt af de sportslige præstationer?”

Ofte er det også en god idé at tilbyde den unge sportsudøver selskab; at foreslå at lave noget sammen, som forældrene og/ eller sportsudøveren kan lide (gerne uden for udøverens sportsgren). Det er faktisk også helt okay at lave dagligdagsting sammen. Som at indrette udøverens lej- lighed, støvsuge bilen, gøre rent, lave mad etc.

Den unge udøver oplever på den måde, at han/hun er værd at være sam- men med som menneske. At han/hun har værdi som menneske. Og lad der ikke herske nogen som helst tvivl: Forældre- ne er og bliver den væsentligste kilde til selvværd hos enhver sportsudøver.

 

Du kan og bør læse de resterende opmærksomhedspunkter gratis på www.oldengaard.dk eller ved at klikke her

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Seneste blogindlæg

October 24, 2019

Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

Telefon: +45 22 35 21 70   EmailHH@HHMentality.com  Adresse: Havnegade 39, 1058, København K   

 

Hjemmesidewww.HHMentality.com  CVR: 36212675

Du kan også finde os her:   

  • Facebook Social Ikon
  • Instagram Social Ikon
  • Twitter Social Ikon
  • LinkedIn Social Ikon
  • YouTube Social Ikon
180x162 webshop maerket.png