Er du offensiv eller defensiv?

March 13, 2019

Det er et spørgsmål, som du kan stille dig selv uanset i hvilken industri eller sportsgren, du er. I sportens verden kan du spørge dig selv om det efter hver kamp, stævne eller træning.

 

Hvis du er offensiv, handler du på den tro, du har inderst inde. Den tro, du har, når andre ikke kigger og ingen skal dømme dig. Her ved du godt, hvad du kan præstere og udrette. Det er bare svært at gøre i kampe med pres og forventninger, hvor der netop er mange øjne fokuseret på din præstation.

 

Er du defensiv, så afventer du og håber på, at det nok skal gå godt. Du håber, at du lige præcis bliver spillet fri til en stor chance eller at du meget belejligt får en nem mulighed, som du kan eksekvere på. Problemet er bare, at mange gange opstår de chancer og muligheder ikke - de kommer til dem, der opsøger dem, velvidende at de har en risiko for at fejle.

 

Når du er offensiv, tager du ansvar og sørger for at gøre det, som du ved er rigtigt. Men det er som regel netop forbundet med ubehag, tvivl og frygten for at fejle.

 

Start allerede i dag - hent e-bogen Tips og råd til fodboldspillere her👉

 

Mentaltræning i kontekst

 

Som sportspsykolog oplever jeg ofte i mit arbejde, at jeg kan være både offensiv og defensiv i samme kontekst.

 

I nogle af mine samtaler med mine udøvere er jeg i én situation offensiv. Jeg kan f.eks. sidde og lytte til mine udøvere i måske 60 eller 90 minutter, da det er det rigtige at gøre i situationen. Det vigtigste er til enhver tid konteksten og individets behov.

 

I ovennævnte situation er det nødvendigt, at jeg er empatisk og lytter til det, som udøveren har at sige. I en anden situation, i akkurat samme samtale, kan den samme reaktion være defensiv.

 

 

Hvis udøverne f.eks. sidder fast i det samme negative tankemønster, som tidligere har givet dem problemer, og jeg ikke skrider ind. Jeg ved, at det rigtige ville være at handle på det, men gør jeg ikke det, bliver det en defensiv tilgang. Med andre ord gør jeg ikke det rigtige i situationen.

 

Når man arbejder med mentaltræning, er det vigtigt, at man ser på individets behov i situationen og ikke bare kører efter en standardskabelon. I stedet hjælper jeg dig, som udøver, med at præcisere, hvor skoen virkelig trykker. På den måde bliver fokusset rettet mod det, som virkelig kan gøre en forskel i processen med din sportspsykologiske udvikling.

 

Offensiv eller defensiv i sportspsykologi

 

Det, der afgør, om du er offensiv eller defensiv, handler om at gøre det rigtige i situation. Det er ligegyldigt, om du er eliteudøver, socialrådgiver, leder eller direktør, da det er lignende tankemønstre, der er i spil. Du skal tage ansvar for, at du opnår det, som du gerne vil, i stedet for at afvente i den defensive rolle. Er du defensiv, og forbliver du afventende i håbet om, at det nok skal resultere i det, som du gerne vil, kan du komme til at vente længe.

 

Så tag tyren ved hornene og spørg dig selv, uanset hvilken situation du står i:

 

“Er jeg defensiv eller offensiv, gør jeg det rigtige eller lader jeg bare stå til og håber på, at det nok skal lykkes?”

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Seneste blogindlæg

October 24, 2019

Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

Telefon: +45 22 35 21 70   EmailHH@HHMentality.com  Adresse: Havnegade 39, 1058, København K   

 

Hjemmesidewww.HHMentality.com  CVR: 36212675

Du kan også finde os her:   

  • Facebook Social Ikon
  • Instagram Social Ikon
  • Twitter Social Ikon
  • LinkedIn Social Ikon
  • YouTube Social Ikon
180x162 webshop maerket.png