Opgøret med den indre dialog

Du har været dine vanlige pregame-rutiner igennem, men noget er anderledes i dag. Du er normalt den driblestærke kantspiller, der slår de knivskarpe indlæg, men i dag er du venstre back. Jeres faste venstre back kunne ikke spille, og nu står du altså der, på en uvant position, som du egentlig ikke er synderlig tilfreds med.

Det er sgu da også for latterligt, at jeg skal spille hernede. Hvem gider at spille venstre back, her sker jo ingenting? Jeg er sgu da meget bedre end ham, der spiller min plads.

Mens disse tanker kører, har du misset, hvordan I har spillet den op igennem højre side og har fremtvunget et indkast godt oppe på modstanderens banehalvdel.


Ham, der spiller din plads, gør det ikke særligt godt, hvorfor din indre dialog lyder sådan her: Hold kæft, hvor er han dårlig, vi havde været foran 2- eller 3-0, hvis jeg havde spillet den plads. Hvordan kan træneren ikke se det? Han kunne sgu da lige så godt have spillet den her ligegyldige position. Du siger ingen af tingene højt, du er jo ikke en dårlig kammerat, men det kører stadig inde i hovedet på dig. Det, du gør her, er at beklage dig og lede efter årsagsforklaringer. Det betyder, at du leder efter grundene til, at tingene er, som de er, i dette tilfælde at du spiller venstre back. I stedet for at fokusere på dig selv, din egen udvikling og dit eget spil er dit fokus rettet imod din holdkammerat, og hvor latterligt det er, at du ikke spiller, hvor du plejer.


Du finder bogen Kampen Mellem Linjerne her:


Dit manglende fokus på kampen ender med at koste jer et mål. Væk er nu dialogen om ham, som spiller din position, din indre stemme har i stedet skiftet fokus til at kritisere dig og til, hvad andre mon tænker om dig.

Ryger jeg af holdet nu? Hvad siger min agent til det her? Mine holdkammerater er rasende. Jeg er sgu også ringe i dag. Det er trænerens skyld.

Efter målet bliver dit spil krampagtigt, og du tør ikke at skabe noget med bolden. Når du modtager bolden, er det stensikkert, at du vælger en defensiv og forudsigelig løsning. De overlap, din træner beder dig om at søge, holder du dig fra, da du bliver bange for, at det vil resultere i flere fejl. Jeg må ikke koste mere, end jeg allerede har gjort. I sidste ende tager træneren dig af banen i midten af 2. halvleg, og fra bænken kan du se holdet score til 1-1, hvilket bliver kampens resultat.


Sådan så det ud for en ung dansk spiller for små tre uger siden, som er i gang med sit mentaltræningsforløb. Manglende han selvtillid og troen på sig selv? Vi mener, at han blot manglede mental styrke og et bedre vinderfokus.


Mentalt offer eller vinder?

I al elitesport handler det om at være klar og fokuseret. I eksemplet ovenfor kan vi se, hvordan fodboldspillerens fokus er væk, allerede før kampen overhovedet er begyndt. Det kan som eksemplet ovenfor være udfordringen med at spille på en anden position. En spiller, som er mentalt stærk, vil se dette som en udfordring og en mulighed for at lære noget, men spilleren i eksemplet ser det som en indirekte kritik eller ligefrem et personligt angreb. Det er skoleeksemplet på en offermentalitet.


Hvis vi går analytisk til værks med forskellen på en kantspiller og en back, er der ikke den store forskel. De fleste top backs i dag har på et eller andet tidspunkt i deres liv spillet en mere offensiv position. Tænk på en spiller som Jordi Alba fra Barcelona, som igennem de seneste mange år har været en af de bedste venstre backs i verden. Som ungdomsspiller i Barcelona var han den klassiske kantspiller med masser af fart og en god teknik. Han slog ikke til i Barcelona i første omgang, så han rykkede videre til Valencia, som havde Unai Emery som træner. Emery kunne se noget i Alba, men det var ikke som kant, men derimod som back. Alba tog udfordringen op og spillede sig på holdet i Valencia som back. I sommeren 2012 – efter at have vundet EM med Spanien, hvor han spillede alle kampe – blev han købt af Barcelona og har været deres venstre back lige siden.


I det første eksempel blev der taget offervejen og der blev fundet årsagsforklaringer på hvorfor det var en dårlig idé at vores spiller skulle spille venstreback. Han lod den indre dialog tage over, og i stedet for at acceptere den lod han den styre ham. Han agerede ud fra, hvad den indre dialog fortalte ham, og i sidste ende resulterede det i en dårlig præstation fra ham. Tror du, at Jordi Alba syntes, det var en super fed idé, at han pludselig skulle spille venstre back i en kamp mod Werder Bremen? Nok ikke, han havde faktisk aldrig spillet positionen, før Emery i pausen fortalte ham, at han skulle spille resten af kampen der, men han gjorde det, hvilket betød, at han kunne få fast spilletid og udvikle sig som spiller. Han valgte ikke offervejen, men derimod vindervejen. Han tog udfordringen op og så fordelene ved at skifte position for på den måde at få spilletid.

Spilletid = erfaring = udvikling

Indre stemme, dialog eller kritik

Din indre stemme kan være mange ting. Den kan være din hjælpende kommentator, som minder dig om, at din modstander kun kan med det ene ben, eller hvad du skal gøre, når du får bolden. Den indre stemme eller dialog kører hele tiden. Jeg sammenligner det med musikken i en tøjbutik eller radioen, som kører i 7-Eleven. Man tænker ikke over, at det er der, medmindre der bliver spillet et nummer, man har et eller andet forhold til. Sådan fungerer den indre stemme også. Langt de fleste har den hele tiden, vi registrerer bare ikke, hvad den siger til os.

Men hvor kommer den indre stemme så fra? Den kommer fra de ting, vi har oplevet, og hvordan vi har hørt andre kommentere på lignende hændelser. Hvis du som ungdomsspiller brændte en stor chance, fik du at høre for det. Måden, det blev italesat på, har en betydning for, hvordan din indre dialog lyder. Hvis dine trænere eller holdkammerater var støttende og positive, vil din indre stemme også være det. Hvis du derimod blev kritiseret eller latterliggjort, vil din indre stemme gøre det samme. Vores indre stemme agerer således ud fra det miljø, vi har været vant til.

Når den indre stemme er en medspiller fremfor en modspiller, er alt godt. Det er desværre bare for sjældent, at den indre stemme fungerer på den måde. Tværtimod bliver den oftest en modspiller, som for alt i verden forsøger at fortælle dig om alle de ting, du gør forkert.



Den indre dialog kan udvikle sig til den store fortaler for Murphys lov Alt, som kan gå galt, vil gå galt. Den kan fortælle angriberen, at han ikke skal gå ned i banen for at modtage bolden, ”for du mister den jo alligevel bare”. Den kan fortælle midtbanespilleren, at hun ikke skal forsøge stikningen, ”for det er du slet ikke god nok til”. Eller den kan fortælle målmanden, at han ikke skal modtage bolden i fødderne, ”for det gik jo galt dengang for to år siden”. Når den indre stemme først er i det negative humør, kan det være svært at lade være med at lytte til den. Hvis du tænker på spillere som Cristiano Ronaldo, Nadia Nadim eller Pernille Harder, så lader de sig ikke slå ud af fejl. Ens respons til at tabe bolden eller lave en graverende fejl er det, der adskiller gode spillere fra eliten.


Det ville her være nemt, hvis jeg fortalte, at jeg lige havde tre super hurtige tricks, som fik stemmen til at forsvinde, men livet er ikke et computerspil, og vi har ikke snydekoderne til spillet. Betyder det så, at man intet kan gøre for ikke at lade sig påvirke af det? Selvfølgelig ikke. Som med så meget andet i livet handler det om at arbejde med tingene.


Få styr på den indre dialog

Selv personen med den stærkeste mentalitet kan ikke slukke for sin indre kritiker. Hvad en person med stor mental styrke dog kan gøre, er at lade være med at lytte til den og – endnu vigtigere – agere ud fra den. Rasmus Minors legendariske pregame-talk fra Brønshøj, hvor han taler om ”mod og store nosser”, kan i et vist omfang bruges her. For det handler om mod. Modet til at turde at gøre det rigtige, fremfor det trygge, selvom der opleves nervøsitet. Når den indre stemme fortæller dig, at du ikke skal gå ned i banen for at modtage bolden, skal du gøre det alligevel.


Hvis man som mig holder meget af Star Wars, så kender man måske til teorien om det gode og det onde i Jedis. For dig som udøver kan man sige, at der foregår lidt af det samme, alt efter hvilke handlinger du vælger at gøre brug af. Du kan fodre det gode ved at gøre det rigtige i situationen, nemlig at tilbyde dig. På samme måde kan du fodre det onde ved at lytte til din indre kritiker og gemme dig fra spillet. Hvis du vælger at gemme dig, får du med det samme en behagelig følelse. Du laver ikke fejl, du koster ikke mål, og du mister ikke bolden, men du er heller ikke med til at vinde kampen. Hvis du vælger at søge bolden, kan du mærke en ængstelig følelse i kroppen, du føler dig utryg, og du risikerer at komme til at se dum ud, men du er til gengæld med til at vinde kampen og tager et kvantespring i din udvikling. Når kampen er slut, vil du efter at have gemt dig irritere dig over, at du ikke spillede en større rolle. Gør du det tilpas mange gange, bliver du i tvivl om, hvorvidt du overhovedet har niveauet til at spille på holdet, og på sigt vil træneren måske si dig fra.

Hvis du omvendt har gjort det rigtige, men det måske ikke lykkedes for dig, viser du overfor din træner – og dig selv – at du har modet til at gøre det rigtige. Det vil ikke være behageligt, når du gør det, men på sigt vil det hjælpe dig til at blive en bedre fodboldspiller, men også bedre til at overkomme din indre stemme.


Hvis du vil læse mere om indre dialog, kan det findes i bogen Kampen mellem linjerne, som kan købes igennem hjemmesiden her.

81 visninger

Tilmeld nyhedsbrev

- Få GRATIS adgang til alle e-bøger om mentaltræning

Indhold leveret til:

KONTAKT

 

Havnegade 39,

1058 København K

E: hh@hhmentality.com

T: +45 22 35 21 70

CVR: 36212675

ikon instagram
ikon facebook
ikon linkedin

FØLG OS HER

180x162 webshop maerket.png
bake my day logo